Nå ja, så gik der alligevel en hel uge. Havde ellers regnet med, at jeg skulle sidde på mine hænder, for ikke at bombardere jer med indlæg hver dag, men tiden går åbenbart hurtigere end som så.
Der er kommet endnu en hale til historien om klatring, for det skal jo ikke være for nemt. Der, hvor sidste indlæg slutter, står jeg med den ene fod ude af døren på vej til hovedindgangen ved min skole, hvor vi skulle mødes og derfra køre til klatring. Mens jeg står i sporvognen, ringer damen fra kontoret (åh nej, som om fransk ikke er svært nok, når man står foran hinanden :-/ ), hun siger en masse, og jeg forstår næsten ikke noget af det, men jeg fatter dog, at jeg skal kigge forbi kontoret. Det viser sig så, at man skal have sin egen bil for at kunne komme til klatrestedet - eller alternativt have meldt sig til at køre med en anden. Jeg havde selvfølgelig meldt mig til at køre med en anden, da min lille dyt står i Danmark uden plader på. NÅ, der er åbenbart kun 2 elever, der har bil, og begge biler er fyldt op, så med mindre jeg kan fremtrylle mig en bil, er der ikke noget at gøre. Jeg måber lidt over, at man i et fag, som man får point for og skal til eksamen i, forventes at have sin egen bil?! Mens min måben langsomt bliver til vrede, siger damen til mig, at jeg bare kan tage et af de andre hold (alle de andre hold skal klatre indenfor i en hal, som man kan komme til via offentlig transport). Nu bliver jeg virkelig sur, og forklarer hende, at det var jo det, jeg ville, men at der var fyldt op, det havde hun selv sagt til mig samme morgen. Det viser sig så, at der er kommet afbud, siden jeg var der sidst, og det er netop til den time, jeg gerne ville have (altså tirsdag morgen)! AK! Jeg skyndte mig at skrive mit navn på og gik derfra med underligt blandede følelser (noget i retning af: hold kæft, hvad regner de med? bil? hvorfor har de ikke en bus? kan man klage? det er sq dårligt organiseret... Og HURRA, jeg skal alligevel klatre indenfor, på præcis det tidspunkt, der passede mig allerbedst, hvor heldig har man lov til at være!!!). For at det ikke skal være løgn, ringer hun igen fredag og indtaler en besked på tlf.svarer - noget med at jeg skal komme forbi og bekræfte noget, ellers kan jeg ikke klatre, og at hun har talt med min lærer bla. bla... Det viser sig, at hun har sikret sig med min lærer, at jeg kan starte selvom jeg er gået glip af to uger allerede! Efter en del frustration og nogle følelsesmæssige rutsjeture, glæder jeg mig til endelig at skulle klatre i morgen (knock on wood, fingers crossed, 7-9-13 og alt det der). PUHA
Så har jeg fået mig en ven :) Hun er russisk tysker, men har været i
Frankrig i flere omgange for at læse/arbejde, og vi har et enkelt fag
sammen. Hun har selv været Erasmus, og så har hun arbejdet på
Turistkontoret her i Mpl. og hun tilbød at vise mig rundt, og tage mig
med til vandet (læs: Middelhavet!) og på tur rundt omkring. Hun hedder
Darja, og det er bare skønt, at få snakket lidt fransk, som ikke handler
om praktiske ting. Forleden dag spiste vi frokost sammen på skolens
restaurant, og i går ringede hun til mig, for at hive mig med til marked -
se engang:
Darja
Bagefter tog hun mig med til et andet sted - Frankrig gør det meget i at
samle indkøbssteder på små markeder eller i torvehals-lignende haller
(eller det er jo nok omvendt, at Torvehallerne ligner de franske, men
skidt nu med det). Det her var bare en samling af butikker såsom
grønthandler, bager, slagter, Leader Price (billig-supermarked) osv osv.
Hun viste mig sin yndlingsgrønthandler, og mens hun shoppede, tullede
jeg rundt og se engang, hvad jeg fandt... Verdens største peberfrugt
(den var i hvert fald stor!)
I den forgange uge har de fleste af mine timer været aflyst ,så jeg har egentlig ikke lavet så meget, bortset fra at jeg bruger en hulens masse timer foran skærmen for at lede efter legater, jeg kan søge. Det kunne være sjovt, om der var nogen, der ville give et lille bidrag, og så er det en meget god øvelse til senere, hvis jeg skal søge under eller efter min kandidat, som er der, de fleste legater bliver givet.
I torsdags havde pigerne booket bord på en restaurant og så var vi 7 piger ude at spise. De 5 af os er fra CBS (3 danskere, 1 svensker og en nordmand), og de 2 andre har vi mødt hernede: Helga (hende har jeg fortalt om, hun sidder i midten på billedet af de 3 piger længere nede) og så en norsk pige, som vores norske pige, Marit, har mødt i en af sine klasser. Det var en hel nordisk forsamling og der blev snakket dansk, norsk og svensk (men mest engelsk) i én stor pærevælling.
På lørdag skal jeg testes i fransk forud for mit intensive franskkursus, som starter i slutningen af februar. Vi bliver delt op i to hold efter hvilke kompetencer vi har. Jeg håber på at få en masse ud af det, men jeg synes, det er ærgeligt, at det starter så sent, det kunne have været en god hjælp at få, inden de rigtige timer startede.
Nu vil jeg smutte i seng, så jeg er klar til morgendagens fysiske udfoldelser. I dag har jeg svømmet 1 km, og det kan jeg allerede godt mærke i min krop, så det skal nok blive sjovt til klatring i morgen :)
Godnat folkens (eller hvad I nu skal efter I har læst dette)!