Life in Montpellier: Kurt på besøg

ENDELIG oprandt dagen, hvor Kurt skulle komme (8. marts). Dagen inden havde jeg lige fundet ud af, at grunden min skoles ringe organisationsevner, har jeg gået til det forkerte fag i 2 måneder og sammenlagt med megen anden modgang gjorde det besøget fra bedstevennen var yderst tiltrængt. Min søde veninde, Darja, hentede mig i sin bil, så vi kunne hente Kurt og kuffert i lufthavnen - skønt med gode venner ;)

Da jeg havde afleveret Kurt pænt på hotelværelset tog jeg til mine aftentimer (i fransk) og efterlod den stakkels mand alene med de fransktalende. Da jeg hentede ham igen små 3 timer senere var han dog stadig i live og vi fandt en skøn lille italiensk restaurant, hvor vi spiste 3-retters og drak vin inden, vi sluttede aftenen af med et par pints på den lokale irske pub.

Fredag er min fridag, så vi mødtes tidligt til morgenmad på Place de la Comédie, og begav os derefter ud i den gamle bydel (det historiske centrum), som ligger i kvartert lige bag ved pladsen. Det endte med at vi fandt statuen af Louis XIV og derefter en gammel akvadukt og vi besluttede os til at følge den og gå på opdagelse i resten af Montpellier også - i retning af, hvor jeg bor (6 km væk). Hen over middag nåede vi hjem til mig, men vi har garanteret gået mere end de seks kilometer, der er i fugleflugt. Derefter tog vi til Odysseum, hvor vi fandt en irsk pub, der servede tapas (bliver det bedre?), så vi delte et par tallerkener og drak et glas rødvin inden Kurt fik lov at nærstudere vores kæmpesupermarked. Udover shopping byder Odysseum også på byens aquarium, klatrehal, bowling,, biograf og en stor udvalg af 'temarestauranter'. Inden vi vendte næsen mod centrum, faldt vi da også lige over en, der hedder 'Les 3 Brasseurs' (De 3 Bryggere). Dér måtte vi lige ind at smage på hjemmebryggen, inden vi kunne forlade Odysseum med god samvittighed :) Inden vi tog hjem til mig, tog et smut forbi Inno (supermarked à la Super Brugsen) og tømte osteafdelingen for alt godt, så vi kunne lave os en ægte fransk Soirée de Fromage (osteaften) med vin, baguettes og frugt. Efter maden tog vi en enkelt på den irske og skulle vi sove efter en dag med en del kilometer i benene, en del sol i hovedet, og en del alkohol i blodet :)

Lørdag mødtes vi igen tidligt til morgenmad og fik efterfølgende udforsket lidt mere af det historiske centrum med de mange små, krogede gader - glem alt om New Yorker-stilen - de her gader blev konstrueret, så de forvirrede fjenden mest muligt - det har helt sikkert virket! Vi var også oppe på taget af byens store opera/kongrescenter, Corum, hvor der er en fabelagtig udsigt over byen. Efter frokost tog vi ud til Chateau Les Mazes, et vinslot 7 km fra Montpellier centrum, hvor vi havde bestilt tid til en rundvisning. Det var et super idyllisk sted og super spændende at få turen rundt, Bernard talte dog helst fransk, så jeg måtte oversætte - også meget spændende, men det gik rimelig godt. De fleste gange havde Kurt, som ved noget mere om vin end mig, fattet hvad manden snakkede om, længe inden jeg havde, til trods for at det var mig, der snakkede sproget ;) Efter et par timers rundvisning og smagprøver på 9 (!) vine (jeg forstår ikke rigtig det der koncept med at spytte ud), købte vi os fattige og begav os til fods ud på de 2,5 km, der er til nærmeste sporvognsstop. Kurt bar de 6 flasker vin - tror han fik meget lange arme! Tilbgae i centrum efterlod vi vinen på Kurt hotelværelse og begav os ud for at finde noget aftensmad. Vi var meget sultne, og havde begge en enorm trang til bøf, men fandt til vore store bedrøvelse ud af, at franske restauranter tidligst åbner kl 19. Valget stod mellem to og da den ene, Assiette du Bouef, åbnede et kvarter før den anden (Entrecôte), faldt valget på den. Den så ikke ud af meget udefra, men når man kom ind, var den både stor og hyggelig. Vi bestilte selvfølgelig det dyreste på menuen (entrecôte, sjovt nok), og det var simpelthen bare så lækkert! Til trods for vores knap så beskedne valg af hovedret, skulle jeg partout have en dessert (jeg påstår jo at have en seperat mave til sådanne), så jeg bestilte en af mine yndlings, som hedder "Île Flottante" (flydende ø). Tror aldrig jeg har set så stor en dessert - vi blev enige om, at det nærmere var et kontinent end en ø, og på trods af et ihærdigt forsøg, kunne jeg da heller ikke spise op. Efter vores festlige måltid og den dertil obligatorisk hørende flaske vin, tog vi ned på vores - efterhånden stam- - irske pub, hvor ejeren smilede stort da vi trådte ind og spurgte: "Guiness and a Magner's?" og det havde han jo helt ret i ! Alle pubber/barer/caféer lukker kl. 01 i Montpellier, så da jeg havde lovet Kurt, at vi ikke skulle tidligt hjem, var jeg nødt til at slæbe mig selv afsted på diskotek (ikke lige mit favoritsted). Nå men vi fik anbefalet et sted, der hedder Panama, og det var faktisk et ganske fint sted. Vi fik danset og snakket med en masse forskellige mennesker. Der hvor et normalt dansk diskotek ville have garderoben, havde dette disko en sød, ung pige, der stod og solgte mad natten lang - dette viste sig at være yderst tiltrængt senere på natten :) Jeg lå i min seng ca. kvart i 5!

Søndag mødtes vi (knap så) tidligt til ostebrunch hjemme hos mig begge med meget store hoveder. Vejret var imidlertid det bedste, det havde været endnu, og vi havde besluttet os til at tage på stranden, så afsted med os trods tømmermænd. Det var skønt og meget surrealistisk at ligge på stranden med bare maver og tæer i starten af marts. Det var en skøn eftermiddag og vi fik endda soppet lidt i Middelhavet!
Om aftenen lavede jeg grønne linser og merguez-pølser til Kurt, for at han kunne smage, hvad jeg lever af hernede - det kunne han godt lide :) efter et par flasker vin og i erkendelsen af, at mandag var skoledag, besluttede vi at droppe vores faste aftens-pint, og vi gik hver til sit med trætte hoveder.

Mandag var jeg i skole fra 10-15, så Kurt blev overladt til det fransktalende folk i maaange timer, men som han senere betroede mig, så havde aftenen på Panama gjort underværker, så han nu talte et udmærket fransk. Han spiste morgenmad på vore foretrukne café, og da tjeneren så ham, drejede han om på hælen og kom tilbage med den morgenkomplet vi havde spist hver morgen. Jeg tror, han klarede sig fint igennem dagen. Efter skole tog jeg direkte ind til Kurt og smed mine skolesager på hans værelse. Vi var dog ved at løbe lidt tør for idéer til, hvad vi kunne tage os til, så vi besøgte turistkontoret, bare for at få at vide, at alt det, vi havde lavet indtil videre, faktisk er det, de anbefaler deres turister, men der var dog en enkelt katedral, vi ikke havde set, så vi satte endnu en gang kursen mod det historiske centrum - denne gang med et bestemt mål. Det var en ret imponerende bygning, der stammer helt fra 1300-tallet! Det blev så småt aftensmadstid, og vi trissede rundt i de små gader, og prøvede at finde ud af, hvad vi havde lyst til at spise. Vi faldt så over en ægte fransk restaurant, og valget faldt hurtigt på den. Kurt fik frølår til forret, mens jeg nøjedes med en platte med charcuterie, på den fik jeg til gengæld et stykke paté. Det ser ganske ulækkert ud (synes man som dansker, der helst vil have at alt er finthakket, så vi ikke kan se hvad maden består af), men det smagte helt enormt godt. Det er det, jeg har smagt, der kommer tættest på mormors hjemmelavede leverpostej, mmmMmmmmMmm :-) Vi sagde farvel med vores sædvanlige pint på den irske, hvor mit kort i øvrigt blev afvist, da jeg ville betale!! Så har man gjort det godt ;)

Tirsdag skulle jeg i skole og Kurt skulle med tog til Paris, finde rundt i Paris helt selv, og derefter med fly til København. Det gik vist alt sammen - håber jeg - har ikke hørt fra ham siden, og intet nyt er godt nyt, som man siger :)

Alt i alt en meget dejlig weekend, hvor skole og forpligtelser fik fingeren, og fornøjelser var i højsædet.
Tak min bedsteste bedste ven for en uforglemmelig weekend!

Nyd et par billeder:

Fontainen på Place de la Comédie